Kl. 6.45-7.30 Vi åbner i fællesrummet. Vi tilbyder morgenmad bestående af brød af forskellig slags frem til klokken 7.30.
Kl. 7.30-8.00 Vi samles på én stue og fra kl. 8.00 er der åbent på alle stuer. Nogle af børnene bliver i månederne fra April til Oktober tilbudt at komme på legepladsen med en voksen fra kl. 8.00.
Kl. 8.45 Vi samles på egne stuer og har samling. Herefter har vi formiddagsmad og børnene tilbydes et stykke knækbrød, skorpe eller brød, samt noget frugt og vand.
Kl. 9.30 - 10.45 Har vi børneinitierede, spontane eller voksenplanlagte aktiviteter. Det kan være vi er på legepladsen, tager på tur, har gang i kreative, motoriske eller grønne spirer aktiviteter som eksempler, enten med hele børnegruppen sammen eller opdelt i mindre grupper. F.eks. vil vi samle de store børn i vuggestuen 2 gange om ugen og styrke deres fælles relationer.
Kl. 11-12 Frokost. Børnene hjælper selv med at tage service og øse op. Når vi er færdige med at spise gør vi klar til at sove. De små sover ude i krybbe og de store sover inde på én af stuerne. I vil få af vide af personalet hvornår jeres barn skal ind og sove.
Kl. 12-14 Ro i huset. De børn som ikke sover, samles på en af de andre stuer. Her vil der være mulighed for at lege og hygge, sammen med de voksne. Hvis dit barn vågner inden kl. 14 vil det ligeledes komme ind på denne stue.
Kl. 14.00 Vi spiser frugt. Vores køkkendame vil have sørget for noget hjemmebag, rugbrød eller andet og de vil hertil få serveret noget frugt. Resten af dagen frem til klokken 16 er vi på barnets stue, eller ude på legepladsen, hvor barnet vil have mulighed for at lege med sine kammerater. Klokken 16-16.30 lukker vi nogle af stuerne og mødes i fælles rummet, hvor der vil være leg på tværs af stuerne.
Kl. 17.00 Solstrålen lukker (Fredag kl. 16.45)