Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kerneopgaven

Kerneopgaven

Solstrålens kerneopgave er at skabe trivsel, udvikling, læring og dannelse gennem et trygt, anerkendende og pædagogisk læringsmiljø, hvor bl.a. børnenes nysgerrighed, mod, robusthed og medmenneskelige kompetencer understøttes og udvikles. Dette i et trygt og tillidsbaseret samarbejde med forældrene.

Det at være barn har værdi i sig selv - I Solstrålen ønsker vi at alle børn har mulighed for medbestemmelse og for at udvikle selvstændighed. Det sker gennem trygge og anerkendende relationer mellem voksne og børn, hvor legen og børnefællesskaberne blomstrer i de pædagogiske læringsmiljøer, der udspiller sig over hele dagen. 

Vi arbejder ud fra den styrkede pædagogiske lærerplan (Vi læner os op af vores søster institution Spiren pædagogiske læreplan, vi er i gang med at samskrive vores begges så de er klar til vi bliver en fælles institution i starten af 2026.) og Solrød kommunes vision og pejlemærker om at være det bedste sted at leve og bo. Det gør vi med udelivet som en aktiv medspiller. Vi er certificeret – Grønne Spirer. Dette er en synlig anerkendelse af de institutioner, hvor børn og voksen er lidt tættere på naturen omkring os.